SIKKERHED

- Gennem systemer, adfærd og digital dannelse

Tryg digitalisering stiller krav både til sikre digitale løsninger og til sikker adfærd fra brugernes side. Behovet for øget sikkerhed og sikker adfærd er stort og stigende, bl.a. fordi både den offentlige og den private sektor i stadig højere grad anvender digitale løsninger i kontakten med borgere. Det er også baggrunden for en markant øget bevågenhed på området fra statslige myndigheder som Datatilsynet, Center for Cybersikkerhed, Rigsrevisionens it-revision mv.

Digitale løsninger skal udvikles efter principper, som sikrer god databeskyttelse. Men uanset de teknologiske løsningers sikkerhed og muligheder for adgangsbegrænsning har myndigheder, institutioner og medarbejdere i folkekirken alligevel et stort ansvar for, hvordan de digitale arbejdsredskaber anvendes.

Mange medarbejdere og menighedsråd i folkekirken har dagligt et ansvar for at behandle den enkelte borgers data rigtigt og sikkert. For at skabe tryghed om folkekirkens behandling af borgerens personlige og fortrolige oplysninger skal medarbejdere og menighedsråd også selv føle sig trygge ved anvendelsen af de digitale arbejdsredskaber.

Sikre digitale løsninger og sikker adfærd kræver et bevidst fokus på sikkerhed og procedurer, og det kræver løbende uddannelse og opmærksomhed på adfærd og digital dannelse.

Digital dannelse handler om at kunne begå sig socialt, etisk og kritisk på internettet, herunder på sociale medier og andre fora. Det handler om at kunne gennemskue digitaliseringens muligheder og udfordringer i forhold til, hvor mange man kommunikerer til, med hvilken konsekvens, hvem der opbevarer kommunikationen m.v.

 

Høj sikkerhed i systemer og adfærd, særligt når det gælder persondata

- Et pejlemærke

Fokus på sikre digitale løsninger er steget i takt med digitaliseringen. Digitale løsninger skal designes og udvikles, så de begrænser risici for brud på sikkerheden, men det er også afgørende, at folkekirkens aktører færdes sikkert i forbindelse med anvendelse af de digitale løsninger.

Digitale løsninger skal udvikles efter principper, som sikrer god databeskyttelse. Det sker bl.a. ved, at man fra tidspunktet, hvor der konstateres et behov for digital understøttelse, træffer passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger.

Uanset design af sikre digitale løsninger er det fortsat vigtigt, at brugeren også interagerer sikkert i forhold til behandlingen af data. Sikker adfærd hos folkekirkens aktører er afgørende for den samlede sikkerhed ved menighedsråd, stifter og provstier. Sikkerheden kan fx komme i spil, når der printes, videresendes eller opbevares fysiske dokumenter. Det er også afgørende, at menighedsråd m.fl. er opmærksomme på, at kun de relevante personer har adgang til en digital løsning m.v.

Det er et strategisk pejlemærke, at digitale løsninger til folkekirken skal designes, udvikles og anvendes sikkert efter principper for databeskyttelse gennem design og standardindstillinger samt via folkekirkelige aktørs sikre adfærd i forbindelse med brug af de digitale løsninger.

Målet er, at sikre borgerens personlige data gennem sikker systemunderstøttelse, behandling og forvaltning.

Fokus på digital dannelse, blandt andet gennem uddannelse

- Et pejlemærke

Digital dannelse er et begreb, der i stigende grad finder vej til bl.a. uddannelsesinstitutioner. Digital dannelse handler om at kunne begå sig socialt, etisk og kritisk på internettet, herunder på sociale medier og andre fora. Internettet stiller en virtuel virkelighed til rådighed, som kommunikativt er lige så virkelig og gældende, som kommunikationen i den analoge verden. Digital dannelse er for så vidt ikke anderledes end almindelig dannelse – der er blot kommet en ekstra dimension på den almindelige dannelse, som handler om adfærd i den virtuelle verden.

Digital dannelse er først og fremmest et resultat af en bevidst dialog om brugen af digitale løsninger, herunder fx sociale medier. Det er en dialog, som alle folkekirkens myndigheder og institutioner bør have lokalt.

I tillæg til den lokale dialog kan der i folkekirken også sættes fokus på digital dannelse via de eksisterende uddannelser, som findes i folkekirken, samt via oplysning på fælles informationssider. Et bevidst fokus på digital dannelse kan bidrage til, at folkekirkens aktører føler sig trygge ved at anvende digitale løsninger i opgaveløsningen og ved at anvende sociale medier til kommunikation. Digital dannelse kan bl.a. indebære, at brugeren er bevidst om, hvilken digital platform man er på, om den er åben eller lukket for andre, og hvordan data er fremkommet, dvs. hvilken kvalitet de har.

Det er også relevant at kunne gennemskue, hvilke digitale spor det sætter, hvis man fx kommunikerer på Facebook eller Instagram. Hvor kan man dele hvilke informationer, og hvor er det ikke passende eller måske direkte i strid med reglerne at dele bestemte typer information.

Det er et strategisk pejlemærke at fremme digital dannelse. Det indebærer bl.a. tilbud til valgte menighedsrådsmedlemmer og ansatte om uddannelse i digital dannelse via de eksisterende uddannelser i folkekirken, samt via oplysning på fælles informationssider.

Målet er at sikre, at folkekirkes aktører er rustet til at færdes kritisk og etisk på internettet og på forskellige digitale platforme i forbindelse med deres arbejde.