SAMARBEJDE

- På tværs af folkekirken og i samvirke med borgere og samfund

Fokusområdet SAMARBEJDE handler om at bidrage til et godt og smidigt samarbejde internt i sognet og på tværs af folkekirkens decentrale enheder og niveauer samt eksternt i forhold til øvrige institutioner og organisationer i lokalsamfundet.

Det interne samarbejde i folkekirken sker både i det enkelte sogn, dvs. mellem menighedsrådenes valgte medlemmer, præster og ansatte samt kirkens frivillige, og på tværs af folkekirkens mange myndigheder og institutioner. I begge tilfælde er der tale om samarbejde mellem folkekirkelige aktører med forskellige opgaver om at skabe de bedst mulige rammer for folkekirkens aktiviteter, tilbud og relationer til medlemmer og borgere.

I samarbejdet på tværs af menighedsråd, eventuelt med provstiet som ramme, og mellem provstier, stifter og folkekirkelige institutioner efterlyses ofte velfungerende kommunikations-, inspirations-, dokument- og aftalefora. I forhold til folkekirkens samarbejde med eksterne myndigheder og samarbejdspartnere fx kommunale institutioner og lokale foreninger opleves der et tilsvarende behov, særligt i forbindelse med fastere og længerevarende samarbejdsrelationer.

Folkekirkens samvirke med borgere og samfund beror bl.a. på gensidig forståelse baseret på viden om og kendskab til hinanden. Det vil bl.a. sige baseret på faktuelle oplysninger (data), om hvem hinanden er, hvad man står for og kan tilbyde.

En samarbejdende folkekirke, både internt og eksternt

- Et pejlemærke

Mange folkekirkelige repræsentanter oplever, at samarbejde skaber værdi gennem relationer, gensidig inspiration, nye kompetencer og opbygning af lokal erfaring. Det er ikke kun – men også – et spørgsmål om effektiv ressourceudnyttelse, når menighedsråd vælger at samarbejde med hinanden, provstiet eller en ekstern institution – fx en kommunal institution.

Gennem samarbejde etableres mulighed for at bringe mere og ny værdi ind i de aktiviteter og den omsorg, som folkekirken tilbyder sine medlemmer og borgere. Det gælder også i forhold til de interne samarbejder, der foregår ved de enkelte kirker.

I den gode samarbejdsproces ligger også et potentiale og en forventning om samskabelse, som kan få 2+2 til at give 5, når det fungerer. Samskabelse kalder på andre kompetencer end rene driftskompetencer, fx kommunikations- og netværkskompetencer, og det kalder ikke mindst på villighed til deling af viden mellem de samarbejdende parter.

Et vigtigt led i enhver samskabelse er tillid og transparens om samarbejdet mellem dets parter. Tillid opbygges bl.a. på baggrund af løbende og konkret gensidig kommunikation. Transparens afhænger af tydelig og tilgængelig kommunikation mellem samarbejdspartnerne. Adgangen til nemt og sikkert at kunne dele forskellige former for dokumenter, fx aftaler med eksterne leverandører, kalender for arrangementsdatoer, inspiration til udvikling af samarbejdet m.v. er derfor vigtige digitale redskaber for et velfungerende samarbejde.

Det er samtidig en forudsætning for et velfungerende folkekirkeligt samarbejde, at også de frivillige har de nødvendige adgange til at deltage i samarbejdet.

Det er et strategisk pejlemærke at understøtte en samarbejdende folkekirke, både internt og eksternt. Det indebærer, at digitale redskaber og rammer kan understøtte samarbejde og dialog både internt i og mellem folkekirkelige myndigheder og institutioner og eksternt med øvrige myndigheder, institutioner og organisationer.

Målet er at sikre, at folkekirkens samarbejder kan udfolde sit fulde potentiale og ikke begrænses af manglende praktiske digitale redskaber med henblik på koordination, inspiration og deling af viden.

Let tilgængelig viden om medlemmer og lokalsamfund

- Et pejlemærke

Folkekirken leverer en række tjenester til medlemmer m.fl., der samlet bidrager til at udøve og forankre folkekirkens centrale opgaver i forhold til forkyndelse, undervisning, diakoni og mission. Folkekirkens tjenester er fx gudstjenester, sjælesorg, kirkelige handlinger (dåb, konfirmation, vielse, begravelse), konfirmandundervisning, diakonale opgaver og aktiviteter i lokalområdet.

Når folkekirkelige repræsentanter fremhæver samvirket med medlemmerne som en prioritet, sker det ofte i en kontekst af at kunne mestre nutidige og traditionelle rammer på samme tid. Man vil gerne være traditionsbærer, men mærker også, at traditioner kun kan forblive at være traditioner, hvis tilstrækkelig mange følger dem. Der vil naturligt være størst opbakning til aktiviteter, som folkekirkens forskellige sogne, provstier og stifter tilbyder, hvis de taler til de mennesker, som forventes at benytte dem.

Viden om sammensætningen af medlemmer og beboere i lokalområdet og deres livssituation og præferencer har derfor stor betydning for folkekirkens virke, som folkets kirke der fungerer i samvirke med borgere og samfund. I planlægningen af aktiviteter og andre tilbud efterspørger mange lokale enheder mere og let tilgængelig viden, fx om medlemmer og beboere er unge, ældre, børnefamilier, medlemmer, ikke-medlemmer, og om deres beskæftigelse, kirkelige og værdimæssige orienteringer.

Det er et strategisk pejlemærke, at menighedsråd m.fl. kan få let tilgængelig viden om medlemmer og lokalsamfund. Det indebærer, at digitale redskaber og rammer skal muliggøre indsamling, samstilling og analyse af data om medlemmer og borgere, som kan give viden om brugere, der er omkring kirken.

Målet er bedre og let tilgængelig viden om medlemmer m.fl., som kan øge forståelsen for den lokale befolkning og det lokalsamfund, som kirken er en del af.