Folkekirkens IT » Strategi » It-Strategi 2010-2012

It-Strategi 2010-2012

It-Strategi 2010-2012 for Kirkeministeriet og folkekirken er en revision af strategien fra 2008, der også gik frem til og med 2012.

Strategien er først og fremmest revideret, fordi der i løbet af 2008 og 2009 er sket nogle betydelige - den gang planlagte - system- og platformudskiftninger, som på det tekniske plan bringer Kirkenettet afgørende skridt nærmere en Service Orienteret Struktur (SOA). Udskiftningerne har desuden - i forhold til brugerne - introduceret så mange nye muligheder, at it-styregruppen har fundet det relevant at foretage revisionen. For It-Kontoret, der fungerer som sekretariat for it-styregruppen, er dette en meget glædelig udvikling, primært fordi strategien nu indgår som et vigtigt redskab i forbindelse med udarbejdelse af den et- til toårige handlingsplan, ligesom strategien - sammen med handlingsplanen - udgør et vigtigt fundament i budgetprocessen.

Strategien følger som hidtil den skabelon, som Statens It-Råd anbefaler i Vejledning om ministeriernes it-strategier.

Ved revisionen, som alle It-Kontorets medarbejdere har deltaget i, er det tilstræbt at synliggøre de målgrupper, strategien er rettet mod. Det er brugerne af Kirkenettet, dvs. præsterne, som udgør mere end halvdelen af de daglige brugere. Herudover medarbejderne i ministeriet og stiftsadministrationerne, som hovedsaglig beskæftiger sig med administrative opgaver. Endvidere er det kirkefunktionærer og menighedsrådsmedlemmer, der både udfører administrative såvel som rent kirkelige opgaver. 

Hent strategien          Arkitekturprincipper